Kære alle
Så gik den første uge, og VALIDAN har fået en fantastisk modtagelse, mange mange tak for det.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at nyhedssiden her fungerer som en blog. Det vil sige, at I har mulighed for at kommentere på de opslag, jeg lægger op. På den måde kan vi også have en debat omkring nyhederne, og alle er meget velkomne indenfor en sproglig ramme af saglighed og ordentlighed.
Jeg opretter også en lukket gruppe på LinkedIn, hvor jeg inviterer alle VALIDAN-kunder. Tanken med gruppen er, at vi sammen skaber et netværk, hvor vi kan dele viden på kryds og tværs. Jeg videregiver der meddelelser af relevans fra SIK og Kontrolinstanserne, og har man en udfordring eller et fagligt spørgsmål, så kan det tages op blandt kolleger i netværket. Og mon ikke vi sammen kan svare på det meste?
Jeg har også en ide om, såfremt interessen er tilstede, at køre nogle kortere kursuslignende aktiviteter. Gennem mange år som underviser og leder på de Maritime Bacheloruddannelser og de Teknologiske Diplomlederuddannelser har jeg et bredt katalog af emner, som kunne være interessante; kogt ned til små initiativer der kan bidrage til udviklingen af jeres forretning.
Vi ses derude!
Lars
Seneste kommentarer