Kære Installatører, Kloakmestre og VE-montører

Mange af jer har fulgt med i min debat om Kontrolinstansernes bindinger, og dermed fastholdelse af kunder. Jeg har været godt omkring, og bl.a. haft møder med Sikkerhedsstyrelsen, og været i dialog med Konkurrencestyrelsen.

Jeg har nået en milepæl, men sagen er for mit vedkommende ikke slut endnu.

Kontrolinstanserne må ikke fastholde jeres godkendelsesbevis. Godkendelsesbeviset er nemlig Sikkerhedsstyrelsens ejendom. Dvs. at hvis I ønsker at skifte, og sender nuværende Kontrolinstans en opsigelse, så SKAL de frigive jer til den ny kontrolinstans.

Bindingerne kan dog fortsat finde sted på det man kalder ”håndtering”. Håndtering er f.eks. at oprette jer i deres systemer, planlægning af besøg, afholdelse af besøg, fakturering osv. I praksis vil det betyde at der kan være et økonomisk mellemværende tilbage, på håndtering. Men da mange af jer er på en forudbetalt aftale (Bl.a. hos Tekniq Kvalitet) så er der ikke så meget at komme efter, det er betalt.

Jeg er også ret overbevist om (jeg har jo set lidt af hvert), at en stor del af de aftaler som findes i markedet, er ugyldige på en række områder. Så om nogen af jer i mit netværk med en sådan aftale, vil sende mig en kopi, så vil jeg gerne og helt gratis granske dem for sin gyldighed. Og kan I ikke finde jeres aftale, så ring til Kontrolinstansen og bed dem sende, et af jer et underskrevet og/eller juridisk bindende eksemplar. Det skal de nemlig kunne udlevere – ellers er der ingen aftale.

Jeg vil gerne være med til at rydde op i det, som jeg finder ganske urimeligt. Konkurrencen bør være fri, og reguleret af kontrolinstansernes evne til, at levere en god service til en fair pris – den fri konkurrence når den er bedst.

Ønsker i at skifte til VALIDAN, så vil det altid være uden omkostninger, uanset mellemværende til anden Kontrolinstans for ”håndtering”. Hvis der forlanges et tilgodehavende, så bistår jeg kunden og jeg “æder” hvis de kan forlange det, differencen. I skal ikke betale til Validan før det er udlignet.

Det er helt gratis at skifte, til det jeg godt tør kalde DK´s mest kundevenlige kontrolinstans-, med de garanteret laveste priser – uden bindinger.

Husk mange af jer faktureres i februar/marts, så ønsker i at skifte, så giv mig et kald eller send en besked

Det er nemt og enkelt at skifte – jeg sørger for det hele.

Gode hilsner Lars

Når du vil skifte til VALIDAN for at få din autorisation eller ISO 9001 certificering, skal det være nemt og omkostningsfrit.

Nemt & omkostningsfrit at skifte