Siden etableringen har jeg fokuseret meget på prisen, som værende den der kunne få kunderne til at vælge VALIDAN. Den er også meget væsentlig, for hvem har egentlig lyst til at betale mere for det samme.
Men det er jo ikke det samme!
Siden jeg kom ind i branchen for snart 4 år siden har jeg arbejdet, og til tider også kæmpet for at gøre kvalitetsstyring enklere og mere anvendeligt for virksomhederne. Jeg har også lagt mange kræfter i at indføre mere imødekommende auditprincipper. Det kan nemlig noget, det at vi sammen får skabt en forståelse for jeres KLS, at det kan gøres nemt og enkelt, og dermed bidrage til en lettere og mere sikker hverdag – det er præcis det jeg brænder for, at skabe værdi hos jer.
Ambitionen med VALIDAN er ikke at være størst, men et ønske om at kende alle virksomhederne. For os er det en værdi at vide hvad I går og tumler med, ligesom det er en stor værdi at kunne bidrage med en god ide, eller et forbedringsforslag der kan styrke jeres forretning.
VALIDAN vil altid være markedsledende på prisen – men det er meget mere end det.
Gode hilsner
Lars
Seneste kommentarer